Alle længes de. Argentinerne. Efter et nyt verdensmesterskab. Meget gerne på de evige ærkerivalers hjemmebane.
Det er 28 år siden, at Jorge Burruchaga stødte bolden i nettet til "tres a dos", som kommentatoren forklarer i dette skønne klip. Det er den afgørende stund i 1986 i Mexico, stillingen er 2-2 og de obsternasige vesttyskere synes at være umuligt at hægte af.
Men så er det altså Burruchaga - hør lige den fantastiske udtalelse af navnet 12-15 sekunder inde i klippet - slår til.
Tre minutter forinden har Rudi Völler udlignet til 2-2, men i det 83. minut er det altså, at Burruchaga får sin stjernestund. Tal om rettidig omhu og om at bringe et helt land i ekstase.
I dag er Jorge Burruchaga 51 år.
Otte år forinden vandt argentinerne på hjemmebanen. Jeg er for ung til at kunne huske turneringen, men billederne fra Buenos Aires 1978 minder om en kollektiv ekstase i konfetti, kanoner og sang.
Myten fortæller, at den argentinske træner Cesar Luis Menotti kværnede 70 smøger i løbet af en kamp. Tal lige om nerve og nerver.
Argentinas værtsskab var omstridt. Det var dikatoterens, Jorge Videlas showcase, og han var en grundene til - sammen med utilfredshed over dommeren og en gennemgående brutal finaleaffære - at de politisk bevidste hollændere nægtede at modtage sølvmedaljerne efter finalen, som Argentina vandt 3-1 efter 120 minutters regulær fodboldkrig.
Det sket øvrigt efter at Holland havde haft et stolpeskud kort før den ordinære spilletids udløb, som kunne have bragt dem guldet.
Jeg har læst sekvenserne om og om igen i Per Høyer Hansens vidunderlige VM-bog om slutrunden, som jeg engang midt 80'erne købte for en femmer af min kammerat Mads.
I den ene semifinalepulje sloges argentinerne med Brasilien om at komme videre, og de to lande lå helt lige inden sidste spillerunde, hvor kampene kuriøst nok blev spillet på divergerende tidspunkter.
Brasilien havde spillet færdig, og Argentina skulle vinde med fire mål over Peru.
Argentina vandt 6-0 efter en anden halvleg, hvor gæsterne mildest talt brød sammen. Brasilianerne var rasende, og anklagede naturligvis begge sydamerikanske naboer for aftalt spil - uden noget kunne bevises.
78-VM rummer altså endnu en stor historie i historien om rivaliseringen mellem argentinere og brassere.
Tilbage til 2014. I nat overbeviste argentinerne ikke. Kommentatorer på tv og sociale medier var slemme til at dømme Messi ude af VM allerede efter en halv times spil. Kort inde i anden halvleg spillede han Rasmus Modsat og leverede 2-0-målet efter et af sine signatur-moves på kanten af feltet. Så eksplosivt og præicst.
Messi er en x-faktor, og holdkammeraterne udgør et bundsolidt kollektiv. Og derfor er Argentina stadig en stor favorit til endelig at få opfyldt drømmen.
Tilmed er det også set før, at de senere verdensmestre begynder lidt langsomt. Som Argentina gjorde det mod de kompetente bosniere. Værdien af tre point skal man aldrig undervurdere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar