Freds fald efter Dejan Lovrens svage berøring på brasilianeren.
Fred, der allerede på vej ned på græsset appellerede med armene slået ud og nærmest grædende ansigt. Patetisk. Og på et tidspunkt, hvor brasserne var langt fra samba-sprudlen og festforestilling. De sad fast. Så kom straffesparket og forløsningen.
Grundlæggende tror jeg ikke på bestikkelse, snyd og forræderi ved et VM i fodbold. Dertil er scenen simpelthen for stor.
Men jeg tror på, at en dommer kan lade sig påvirke af presset fra 60.000 brasilianere og en hel fodboldverden, der presserende ønsker det bedste for turneringens kæledægger og ikke mindst værtsnationen.
Derfor dømte den i international fodbold respekterede Yuichi Nishimura straffespark i aftes og derfor beviste han selv, at han ikke kunne stå for den store værdighed det er at dømme en åbningskamp ved VM.
Men Nishimura var ikke den store skurk i aftes. Det var filmeren Fred.
*
Højdepunkterne i en udmærket åbningskamp var brasilianernes forrygende afsyngning af nationalmelodien, tilskuernes smukke begejstring (brasilianerne er virkelig smukke), Neymars suveræne offervilje gennem 88 spilleminutter og Oscars afsluttende, konsekvente tåhyler. Tåhyleren er - som jeg husker den - skudformen, vi altid har hånet. Den grimme måde at eksekvere på. Men den kan altså bruges effektivt og elegant, som Oscar viste os sent i aftes.
Kroaterne havde fortjent et point. Den gode, gamle recept med at spille bagom forsvaret blev brugt intelligent, enkelt og så flittigt, at det må vække bekymring hos Luis Felipe Scolari og hans assistenter. Ivica Olic var fremragende, den kroatiske moral ligeså.
Trods ophidselsen over straffesparket, lykkedes det Kroatien at finde mental styrke til at presse hjemmeholdet i bund i slutfasen. Udligningen lå i luften over Sao Paulo sekunderne før, Oscar slog til med tåen.
*
Trangen til at begynde skærm-VM på tysk eller svensk tv var snigende, men TV2 Sporten fik chancen. Studiet var en positiv overraskelse.
Morten Olsen, Thomas Frank og Flemming Povlsen er det stærkeste eksperthold på stationen gennem tiderne, og Peter Schmeichel har efterhånden fundet et fornuftigt "anchor-niveau". TV2 har tydeligvis haft som ambition at løfte det faglige niveau i optakten til matcherne.
Vi var langt over niveauet fra den tynde optaktudsendelse fra dagen forinden, og eksperterne fik lov at være uenige.
Det var vældig interessant at høre Peter Banke fortælle fra Rio om Neymar, men please skru ned for stemningsrapporterne fra og omkring "folkefesten" i Brasilien.
Allerede ved OL i London gik det over gevind, da enhver udsendt reporter skulle fortælle, "hvor stort det er at være en del af".
I går fik vi intet ud af, at Morten Ankerdal eksempelvis var spurtet ned til fanfesten og tilbage igen i pausen for at lure stemningen ved 1-1-målet. Vi vidste ligesom godt, at brasilianerne som sådan havde det ok med Neymars scoring.
Så hellere mere Peter Banke eller tilbage til studiet.
Toft og Bisgaard ved mikroen. Tja, Toft var veloplagt og faktisk bedre end sit gennemsnit. Bisgaard kan sin fodbold, men bruger alt for mange klichéer. Mere indlevelse, krydderi og hørbar begejstring ønskes.
*
Dagens VM-kuriosum kommer i øvrigt fra egen baghave. Jeg spurgte min svigerfar, hvilken VM-turnering han huskede som sin første.
Han fortalte, at han i 1958 havde været på skoleudflugt i Landskrona. I byen var der masser af reklamer for VM-turneringen, der dengang foregik i Sverige. Det gav mig næsten kuldegysninger og ønsket om, at tidsmaskinen eksisterede blev for et kvart moment nærværende igen.
Ligesom dengang, den lokale kioskejer i min daværende hjemby Herning fortalte, at han som en af meget få danskere havde overværet VM i Argentina i 1978. I Argentina. Sådan noget er bare for vildt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar