Mexicanerne var overraskende overlegne på alle punkter og beviste, at det ikke var nogen tilfældighed, at "El Tri", som holdet kaldes på grund af striberne i nationalflaget, tidligere i turneringen formåede at holde 0-0 mod Brasilien.
Jeg bliver nødt til også at nævne, at Hector Herrera efter et kvarter stod for den bedste detalje ved VM hidtil, der ikke gav mål, da han fra 25 meters afstand og i løb hamrede et skud på trekantsammenføjningen. Det var fremragende.
Mexico leverer ved den her slutrunde, og selvsikre Holland får mere end en håndfuld at arbejde med i ottendedelsfinalen. Den kamp lover rigtig godt.
Det er et regulært mirakel, at Mexico er kommet så langt. Ikke på grund af kampene i pulje A ved VM-slutrunden, men på grund af en vaklende og historisk dårlig kvalifikationsturnering.
Mexico spadserer sig traditionelt gennem CONCACAF-serien, den mellem- og nordamerikanske kvalifikation til VM.
Sådan var det ikke i løbet af 2013, hvor mexicanerne blot skulle blive blandt de tre bedste blandt seks hold.
Costa Rica og USA løb hurtigt fra Mexico, men det var måske mere overraskende - også set i konteksten af den foreløbige VM-slutrunde - at mexicanerne ikke kunne matche Honduras.
Faktisk stod det så grelt til, at mexicanerne også risikerede at miste fjerdepladsen og en ekstra interkontinental kvalifikation mod overkommelige New Zealand. Til Panama.
På den sidste, regulære VM-aften i den nord- og mellemamerikanske kvalifikation havde Mexico allerede tabt til Costa Rica og var på vej ud af VM. En regulær skandale i det stolte fodboldland ventede.
Redningen kom fra uventet kant. Allerede kvalificerede USA formåede at score til 3-2 mod Panama i overtiden. Dermed fik Mexico fjerdepladsen og endnu en chance for kvalifikation.
Målscoreren, Graham Zusi fra Sporting Kansas i Major League Soccer, blev helt i Mexico. Ved den efterfølgende træning i klubben blev han både besøgt af mexicanske radiostationer og mexicanske fans, der døbte ham "Saint Graham".
Mexico vandt blot to af 10 kampe i den afsluttende kvalifikationsrunde, og tre trænere, José Manuel de la Torre, Luis Fernando Torres og Victor Manuel Vucetich, blev fyret i løbet af den hektiske tid, hvor den lokale presse omdøbte det elendige landshold til "De grønne mus". Holdet var harmløst.
Men så kom Miguel Herrera. Den lille, trinde og vældig livlige coach, som nu - efter VM-gruppespillet - er blevet verdenskendt for sin ageren på sidelinjen. En herlig type, der ikke havde problemer med at føre Mexico (samlet 9-3) gennem to ekstra kvalifikationskampe mod New Zealand.
Talentmassen er ekstraordinær hos mexicanerne. For to år siden i London vandt landets U23-mandskab OL-guld ved at besejre Brasilien i finalen. Næsten halvdelen af spillerne fra OL-holdet udgør i dag stammen på det VM-hold, der har gjort det så fremragende i indledende runde.
Al tvivl om holdets styrke og potentiale synes at være ryddet af bordet hos de temperamentsfulde fans på lægterne, og hele Mexico drømmer nu om, at heltene endelig igen kommer i en kvartfinale ved VM. Senest det skete, var i 1986 på hjemmebane.
Dengang på hjemmebane med globetrotteren Bora Milutinovic som coach og målscoreren Hugo Sanchez som stjernen over alle. Endestation var Tyskland og straffespark i kvartfinalen.
Siden dengang er Mexico hver eneste gang slået ud i ottendedelsfinalen ved VM, men drømmer nu - igen - om kvarten. Med 20.000-30.000 tilskuere i ryggen kan Holland besejres. Hvorfor ikke?
Måske bliver det endelig Mexicos tur til igen at komme videre til kvartfinalen. Og paradoksalt nok på grund af en amerikaner. De takker nok stadig "Saint Graham" hjemme i Mexico City.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar