Det er 40 år siden, afrikanerne stadig var mere eller mindre til grin ved VM.
I 1974 i Tyskland tabte Zaire 0-9 til Jugoslavien i indledende pulje. Diktatoren, Mobuto, var rasende, og truede spillerne med "aldrig at få lov at komme hjem", hvis de igen gjorde nationen til grin i den sidste indledende kamp.
Historien fortæller, at grænsen for Mobutos vrede og straf gik ved et firemåls-nederlag.
Modstanderen var Brasilien! I 85. minut havde brasilianerne frispark og førte 3-0. Det fik Ilunga Mwepu til at udføre den desperate handling, som ses i videoklippet her. Tiden skulle trækkes, og brasilianerne skulle for enhver pris forhindres i at score det fjerde mål.
Zaire-spillerne var ganske enkelt hundeangste for deres egen fremtid. Kampen endte 3-0 til Brasilien, spillerne fik lov at vende hjem. Men det var i skam og uden de lovede løn- og bonusudbetalinger. Mobuto trak al fremtidig støtte til "Leoparderne", Zaire-mandskabets stolte øgenavn.
Allerede fire år efter reparerede Tunesien på den afrikanske stolthed ved at levere kontinentets første sejr i VM-historien. Nordafrikanerne besejrede Mexico 3-1 og banede dermed vejen for det helt store afrikanske gennembrud. 1982.
Thomas N'Kono. Camerouns målmand, der altid stod i lange bukser uanset temperatur, førte sit land til tre uafgjorte kampe mod Polen, Peru og Italien.
Lige nøjagtig ikke nok til at gå videre, men Cameroun røg i den eksklusive klub af nationer, der har været ubesejret ved VM uden at blive verdensmester.
Her Belloumis 2-1-mål:
Det efterlod Algeriet magtesløse med fire point i tre kampe, da Vesttyskland og Østrig i puljens sidste kamp spekulerede sig til det 1-0-resultat i tysk favør, der sendte begge de europæiske hold videre. Alle tre hold endte på fire point, men tyskere og østrigere havde bedre målscore. En af historiens største skandaler.
Flere flotte, afrikanske resultater: Marokkos puljesejr foran Portugal, England og Polen i 1986. Roger Milla og Camerouns fabelagtige 90'er-VM med sejr over Argentina i åbningskampen, og den vanvittige kvartfinale i Napoli, hvor Gary Lineker med to mål vendte Camerouns 2-1-føring til engelsk sejr.
Nigeria har altid været en sovende gigant i verdensfodbolden. Som Wolverhampton og Nottingham Forest i det engelske ligasystem lige nu. "Super Eagles" kom endelig med i 1994 og 1998, men trods oceaner af talent var det farvel mod Italien og Danmark allerede i ottendedelsfinalen.
Det bomstærke, fysisk prægede Senegal-mandskab slog Sverige ud i knockoutfasen i 2002, og den langhårede franske playboy-coach Bruno Mendy var kun et enkelt tyrkisk mål fra at lede sit hold i en semifinale i Japan og Korea. Næsten sensationelt, for Senegal havde aldrig tidligere vist sig på den store scene.
Både i 2006 og 2010 har det afrikanske håb hængt på Ghana. Denne fine fodboldnation, der i de seneste 20 år har sendt ufattelig mange håbefulde talenter til Europa. "Black Stars" var et brændt straffespark fra en semifinale i 2010, mens ghaneserne i 2006 var uheldige med at støde ind i Brasilien i første knockout-runde.
Vi er fremme i 14 og den første afrikanske semifinale ikke ligger lige rundt om hjørnet.
Jovist, Elfenbenskysten vandt over Japan og ligger til at gå videre, men klarer Drogba og co. de virkelig virile modstandere? I de seneste to VM'er har ivorianerne ikke været i stand til det.
Ghana synes igen at være det på papiret stærkeste og mest sammenspillede hold, men overlever Black Stars 1-2-nederlaget til USA i en i forvejen vanskelig pulje? Jeg håber det.
Algeriet leverede mere end fornuftigt mod Belgien, men endte alligevel uden point. Kommer de videre er det en overraskelse. Det samme gælder for gode, gamle Cameroun med de stolte VM-traditioner. De skuffede mod Mexico og er i dag ude i en desperat do or die-kamp mod Kroatien.
Nigeria var usle mod Iran. Ustruktureret og uinspireret og 0-0, der stadig levner mulighed for at gå videre. Jeg havde forventet mig meget mere.
Afrikansk fodbold er kommet langt på 40 år og heldigvis er episoder som det famøse Zaire-frispark fjern fortid. Men en VM-semifinale bliver det næppe heller til i 2014. Om end man altid gerne vil se nye ansigter og nationer blandt de fire bedste....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar